Klik her for at gå til forsiden
| Forsiden | Bolig og økonomi | Rådighedsbeløb
 

Rådighedsbeløb

Få råd til drømmene

Udviklingen i boligpriserne for 2008 betød et vendepunkt, idet priserne ifølge EDC for første gang faldt over hele Danmark med Vestjylland som eneste undtagelse. Her er villapriserne hverken steget eller faldet i 2008. I marts 2009 vurderer Realkredit Danmark i en prognose til og med 2010, at københavnske boligsælgere må skære en fjerdedel i prisen frem til udgangen af 2010 - oveni de betydelige prisfald, der allerede er sket.
Også udenfor hovedstaden må boligejerne forvente fald i de kommende år, men langt fra så meget som i København. For hele landet venter Realkredit Danmark, at priserne falder 14,5 procent i 2009 og 2010.

Huspriserne har stor indflydelse på rådighedsbeløbet, og når man skal sammenligne hvor stort rådighedsbeløbet er per måned, tages der udgangspunkt i en “modelfamilie” bestående af en far og en mor med to børn, en Golf 1,6, et 140 m2 parcelhus og en husstandsindkomst på 750.000 kr.
Rådighedsbeløbet er det beløb, der er til rådighed efter kommune- og kirkeskat, grundskyld, boligudgift samt udgifter til vuggestue, børnehave, indbo- og bilforsikring.

MÅNEDLIGT RÅDIGHEDSBELØB

Frederiksberg: 10.731 kr.
Region Hovedstaden: 16.146 kr.
Århus: 17.996 kr.
Odense: 22.628 kr.
Ålborg: 23.166 kr.
Esbjerg: 24.445 kr.

 * Kilde: Penge og Privatøkonomi, Kommuneguide 2009

Selvom differencen er indskrænket p.g.a. faldende huspriser i Østdanmark, har man altså stadig ca. 100.000 kr. ekstra om året at leve livet for i Esbjerg kontra hovedstadsområdet!

100.000 kroner at drømme for om året…

Det giver luft og mulighed for at indrette livet, så der er tid, råd og plads til såvel karrierer som familieliv. Nogle drømmer om mere plads, om en ny bil eller måske to biler, om ekstra hjælp i hverdagen til for eksempel rengørring, om ekstra  ferierejser, om en båd, om en campingvogn, om en tre måneders rundtur i Australien og på New Zealand eller om noget helt andet. Uanset om man flytter fra hovedstadsområdet, Århus, Odense eller Ålborg til Career Country får man mere råd til drømmene!

 

Arkitekt Harald Peters villa med central beliggenhed nær Esbjerg's bymidte....

Ugens Bolig
Byg selv dit drømmehus i Career Country. Se udvalget af byggegrunde mm...
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
webdesign by Kirk & Holm