Klik her for at gå til forsiden
| Forsiden | Karriere | Liste over udvalgte virksomheder
 

Udvalgte virksomheder

Liste med udvalgte virksomheder, der er partnere i Career Country, og som tilbyder karrierejobs til højtuddannede.

Career Country partnere

Blue Water Shipping A/S

Blue Water er fællesnavnet for flere internationale shipping-/speditionsselskaber, som tilbyder alle former for fragt- og logistikløsninger worldwide. Fra hovedkontoret i Esbjerg styres 45 egne kontorer i 23 lande samt et internationalt netværk af agenter og samarbejdspartnere. Flere end  800 medarbejdere sørger for en årlig omsætning på mere end DKK 2,3 mia. og arbejder proaktivt for at løse transportkundernes individuelle behov. Blue Water skaber løsninger på selv de mest krævende transportopgaver med bil, bane, skib eller fly, og med et netværk af egne kontorer og samarbejdspartnere over hele verden, er vi altid inden for rækkevidde.
www.bws.dk

COWI A/S

COWI er en ledende international rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden.
Vi har 12 regionale kontorer spredt over hele Danmark. Når vi løser rådgivnings- og projekteringsopgaver, er det med et indgående lokalkendskab, samtidig med at vi kan trække på hele koncernens internationale erfaring.
Siden vores grundlæggelse i 1930 har vi deltaget i flere end 50.000 projekter i 175 lande. Vores kunder møder os på projektkontorer og i datterselskaber verden over. Vi er 4000 medarbejdere og beskæftiger blandt andet ingeniører, biologer, geologer, økonomer, landinspektører, antropologer, sociologer og arkitekter.
COWI er i gang med en international regionaliseringsproces. Vi ønsker at udvikle os fra at være et stort dominerende moderselskab og en lang række satellitselskaber til at være en koncern, der udgøres af et tæt og forpligtende netværk - One Company Network - af flere regionale, ligestillede rådgivningsetableringer.
COWIs regionalisering omfatter foreløbig fem regioner: Danmark, Norge, EU-øst, Den Arabiske Golf, Afrika.
www.cowi.dk / www.cowi.com/oilandgas
 

Erhvervsakademi Sydvest

Erhvervsakademi Vest arbejder med at udvikle fremtidens talenter. Vi har samlet 10 videregående KVU uddannelser under samme tag, og tilbyder desuden en række efteruddannelsesuddannelser og kurser.
Erhvervsakademi Vest er et af landets største akademier med 500-600 studerende. Akademiet er et regionalt samarbejde mellem Esbjerg Handelsskole og EUC Vest. Desuden indgår handelsskolerne i Tønder, Ribe, Varde og Sydjyllands Landbrugsskole-Riber Kjærgård i samarbejdet.
Vi er ligeledes et videncenter inden for international innovation, specielt målrettet små og mellemstore virksomheder, unge iværksættere med en videregående uddannelse samt akademiets egne studerende. Vi formidler viden og bringer de rigtige mennesker sammen.
www.easv.dk

Esbjerg kommune
 

Selvom Esbjerg Kommune har 11.000 medarbejdere, tager vi vare på den enkelte både fagligt, personligt og karrieremæssigt. Netop størrelsen gør, at der er et hav af muligheder. Der er plads til forskellighed, og opgaverne løses decentralt og er baseret på tillid.
www.esbjergkommune.dk

Holger Christiansen AS

Holger Christiansen Group blev grundlagt i 1963 og er i dag en international koncern med datterselskaber i 10 lande og en samlet medarbejderstab på over 800 ansatte. Siden grundlæggelsen er virksomheden vokset fra at være en regional grossistvirksomhed til at være en international producent og leverandør af autoelektriske komponenter. Det er virksomhedens målsætning gennem kvalitet og fremsynethed at fremstå som det naturlige valg og den mest attraktive samarbejdspartner for såvel kunder som for leverandører. Orden og system på arbejdspladsen vægtes højt, således at der skabes overblik og overskud, hvilket øger den enkelte medarbejders mulighed for optimal præstation og arbejdsglæde i hverdagen.
www.hcdk.com

Mærsk Olie og Gas A/S
 

Mærsk Olie er operatør for en olieproduktion på mere end 550.000 tønder per dag og en gasproduktion på op til 1.000 millioner kubikfod per dag. Virksomheden har en nettoproduktion på over 500.000 tønder olie per dag fra de danske og britiske felter i Nordsøen, Qatar, Algeriet og Kasakhstan.
Esbjergkontoret er hovedkontor for alle Mærsk Olie’s produktionsaktiviteter i den danske sektor af Nordsøen. Der er til daglig ca. 350 landbaserede medarbejdere på kontoret i Esbjerg. Arbejdsmiljøet er internationalt, hektisk og karakteriseret ved højt kvalificerede og motiverede medarbejdere, hvoraf et stort antal er ingeniører, som er specialiseret indenfor olie- og gasindustrien.
www.maerskoil.dk

Q-Star A/S
 

Q-STAR er en bred funderet dansk-norsk koncern med hovedaktiviteter indenfor manpower, VVS, ventilation, fjernvarme, spa- og svømmebadsteknik samt administration og ejendomsinvestering.

Stærk målrettet branding har givet Q-STAR en markant profil i markedet.

Alle aktiviteterne er samlet under navnet Q-STAR i en velfungerende koncernstruktur med sporten som værdigrundlag: fair play, spirit og præcision derfor mottoet:
Kvalitet er en sport.

Q-STAR’s motto efterleves i kraft af de mange medarbejderes ønske om at udføre alle opgaver, så både de og vore kunder til enhver tid kan være stolte af Q-STAR.
www.q-star.dk
 

Rambøll Olie & Gas/ Ramboll Oil & Gas

Rambøll Olie & Gas leverer innovative designløsninger til offshoreindustrien. Vi har mere end 500 specialister ansat og vi er en del af Rambøll Gruppen, der med mere end 6000 ansatte er den største nordiske rådgivergruppe.
www.ramboll-oilgas.com
 

Rimadan A/S

Rimadan er Danmarks førende aktør i branchen for outsourcing af behandlede metalemner. Vore kunder er fortrinsvis store virksomheder inden for metalindustrien. Som virksomhed arbejde vi på den globale scene og vores forretning er styret af en fokuseret vækststrategi, der sikrer at vi inden for de kommende år vil fortsætte den hastige vækst virksomheden er inde i. Rimadan er i dag repræsenteret i Danmark, Kina, Polen og Tyrkiet. Som medarbejder hos Rimadan bliver du en del af
et internationalt team og det forventes, at du vil bidrage til at nå vore fælles mål.
www.rimadan.dk

Semco Maritime A/S
 

Semco Maritime er en førende entreprenør og ingeniørvirksomhed, der arbejder internationalt i marine- og energisektoren både offshore og onshore. Vi samarbejder med fabrikanter, operatører, entreprenører og slutbrugere. Som leverandør af komplette løsninger og innovativt design, prioriterer vi langsigtede relationer med vores kunder på det globale marked. Semco Maritime deltager som hovedentreprenør eller underentreprenør inden for følgende markedssektorer: Faste olie- og gasinstallationer, Flydende og mobile enheder og Infrastruktur.
www.semcomaritime.dk
 

Sikkerhedsstyrelsen

 

Sikkerhedsstyrelsen er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet med myndighedsansvar for teknisk sikkerhed i Danmark. Det drejer sig om sikkerhed på el- og gasområdet samt generel produktsikkerhed, fyrværkeri, akkreditering og metrologi. Vi er ca. 90 ansatte, og vi rekrutterer blandt andet ingeniører, jurister og økonomer. Vi vil gerne opleves som et videncenter i højere grad end en ren myndighedsforvaltning og arbejder for at samle kompetencerne og sikre fagligheden.